Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogiske redskaber

Fokus på pædagogik og optimering af læringsmiljøer

Dagplejen i Odder by og de integrerede institutioner deltog i ”Barnet i centrum”, som var et aktionslærings- og forskningsprojekt, der beskæftigede sig med 0-3 års området. Projektet var ledet af Stig Brostrøm i samarbejde med forsker Ole Henrik Hansen under Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet. Målgruppen var pædagoger, dagplejere og pædagogiske konsulenter. Projektet løb fra primo 2016 til medio 2017. Odder Kommune deltog med 10 pædagogisk uddannede medarbejdere fra byens vuggestuer og dagplejen.

I projektet kom deltagerne helt tæt på forskningen, og det blev muligt at producere mere viden til gavn for børnene og de pædagogiske miljøer i Odder Kommune. Det gav en solid faglig ballast i forhold til at sætte fokus på pædagogikken på 0-3 års området, og gjorde det muligt løbende at udvikle og optimere læringsmiljøer i vuggestuer og dagpleje.

De deltagende pædagoger indgik i et laboratoriearbejde, hvor de blev præsenteret for ny pædagogisk teori og analyserede data fra deres egen institution. Dette arbejde førte til en ny pædagogisk praksis, som deltagerne efterfølgende kunne foretage nye analyser og teorirefleksioner af. Ved denne tilgang udfordrede og berigede forskning og praksis hinanden i en løbende proces.

Fra dagplejen deltog tilsynsførende pædagog Pia Dinesen og afdelingsleder Susanne Ebbesen.

Læs mere om projektet her