Overvejer I den kommunale dagpleje i Odder til jeres barn? 
Så vil vi gerne invitere jer på et besøg hos en dagplejer, så I kan fornemme, hvordan en hverdag er hos en dagplejer – og om dagpleje er noget for jer og jeres barn.
Har I fået tilbud om en plads hos en dagplejer?
Vi opfordrer altid jer til at besøge dagplejeren inden I takker ja eller nej til pladsen. Vi ved af erfaring, at kemi er afgørende for det fremadrettede samarbejde mellem jer som forældre og den enkelte dagplejer.
Ønsker I at besøge en dagplejer, kontakt pædagogisk leder Christina Holm Clemmensen for at aftale et uforpligtende besøg.
Mail: christina.holm@odder.dk
Telefon: 2948 5673
Vi glæder os til at høre fra jer.